Til stede: Georg Sandersen, Tania Sass, Karan Khosla (referant), Helle Harremoës, Anette Schrøder
Fraværende: Per Bressendorff, Rasmus Jensen
0. Status på tidligere aftaler
Ingen punkter fra tidligere aftaler er overført til denne dagsorden.
1. Meddelelser
Der var ingen meddelelser. Det blev dog fremhævet, at et flot blad/årsskrift er blevet udsendt, og Per blev rost for sit gode arbejde.
2. Emner til diskussion
Sankthansbålet: Det blev bekræftet, at grundejerforeningen betaler for musik og står for udsendelse af informationer, alt inden for det tidligere vedtagne budget. Lions vil stå for salg af mad og drikke. Det skal undersøges hvordan vi håndtere elforsyningen. Karan skal afprøve Facebook annoncer.
Hjemmesiden: Vigtigheden af at sikre aktuel information på forsiden, såsom afholdelse af generalforsamling og kommende arrangementer, blev understreget. Det blev aftalt, at dette skal prioriteres og opdateres løbende. Karan skal skrive ”næste arrangement” og skrive generalforsamlingen ind.
Parcelhusejernes Landsforening: Bestyrelsen har modtaget svar på anmodningen om kontingentnedsættelse, som ikke kan imødekommes. Der tilbydes dog et ekstra tilskud til medlemshvervning. Bestyrelsen siger tak for tilbuddet, og vil forsætte med at undersøge hvad medlemmerne får ud af medlemskabet af PL.
Rabatordning: Karan præsenterede et gennemarbejdet indlæg om mulige rabatter til medlemmerne. Karan skal ligge det på forsiden og tilføje at hvis man ønsker at være med kan man skrive til ham.
Repræsentation ved kommunens årlige møde med nye borgere: Muligheden for at deltage blev diskuteret. Det findes usandsynligt at vi får lov. Det blev diskuteret om grundejerforeninger kan nævnes generelt, som information til nye borgere.
3. Økonomi, status og regnskab
Regnskabet for det foregående år er revideret og udsendt til medlemmerne. Budgettet for 2025 er godkendt, og kontingenter for 2025 er opkrævet.
Det blev besluttet, at vi aldrig refunderer kontingenter.
4. Arrangementer og aktiviteter
Generalforsamling: Afholdes tirsdag den 8. april 2025 i Kantinen på Gentofte Rådhus (lokaler er reserveret). Per, Georg og Karan er på valg, og vedtægterne giver plads til yderligere to bestyrelsesmedlemmer. Et nyhedsbrev udsendes ca. 14 dage før med påmindelse og eventuelle forslag til behandling. Efter generalforsamlingen vil Rune Møller holde et fagligt indlæg om affaldshåndtering.
Medlemsarrangementer: Bestyrelsen opfordrer til forslag til medlemsarrangementer. Ingen konkrete planer er fastlagt endnu.
5. Info til medlemmerne/Nyhedsbreve
Udsendelse af nyhedsbreve sker som planlagt. Næste nyhedsbrev forventes udsendt i forbindelse med generalforsamlingen. Aktuelle oplysninger vil løbende blive opdateret på hjemmesiden.
6. Dialogmødet
Dialogmøde med kommunen skulle afholdes tirsdag den 11. marts 2025 men er blevet rykket. Dagsordenen er modtaget.
7. Fællesrådet
Et møde i Fællesrådet blev afholdt den 25. februar 2025. Emner er: forholdet til park og vej, orientering fra møde med Jesper Marcus og Plan og Byg, lokalplan 423, parkeringsordningen, lokalplan for bevaringsværdige træer, bagkant på fortove og hastigheder/trafiksikkerhed.
· Forholdet til Park og Vej: Der blev udtrykt utilfredshed med manglende svar fra Park og Vej. GS har taget initiativ til at forbedre dialogen, og nye dialogmøder er planlagt. Ubesvarede spørgsmål skal sendes til Johanne Leth Nielsen for hurtig behandling.
· Fællesrådets behov: GS har foreslået tre behov for grundejerforeningerne: 1) fortsatte dialogmøder, 2) en fast kontaktperson i forvaltningen, og 3) møder med det samlede Fællesråd. Johanne Leth Nielsen vil vende tilbage med svar.
· Møde med Jesper Marcus og Plan og Byg: Organisationsændringer og nabogener blev drøftet. Muligheden for del-lokalplaner for mindre områder blev nævnt, og Jesper Holm vil udarbejde et oplæg.
· Lokalplan 423: Det blev aftalt, at overtrædelser af lokalplanen kan rapporteres anonymt via "giv os et vink"-mailen, som tømmes dagligt.
· Parkeringsordningen: Ordningen er politisk evalueret og udrulles nu i Dyssegård (Søborg Hovedgade). GS arbejder på at arrangere et møde snarest muligt.
· Lokalplan for bevaringsværdige træer: Ændringer blev behandlet på kommunalbestyrelsesmødet i februar, men detaljer og igangsætning er ukendt.
· Bagkant på fortove: Princippet er vedtaget, men det er uklart, om det gælder nye områder eller også renoveringer. Emnet foreslås taget op på dialogmøder.
· Hastigheder og trafiksikkerhed: Nye hastighedsgrænser er fastlagt (50 km/t generelt, 40 km/t i visse områder). Muligheden for at lukke veje for at hindre gennemkørsel blev foreslået, og Signe vil følge op via dialogmøder eller kommunens trafikfolk.
8. Næste møde
Næste bestyrelsesmøde afholdes d. 7. maj 2025 hos Rasmus.
9. Eventuelt