Historie

Gentofte Sogns Grundejerforening blev stiftet på Gentofte Hotel d. 19. juni 1909, da Gentofte kommune kun var opdelt i 3 Sogne, Gentofte, Hellerup og Ordrup, svarende til de oprindelige kirker i kommunen. Og blev derfor navngivet Gentofte Sogns Grundejerforening. Medlemmerne skulle indskyde kr.1! ved indmeldelsen og betale kr. 4 i årligt kontingent.

I 2024 blev det på generalforsamlingen besluttet at ændre navnet til Gentofte Vangede Grundejerforening.

Formænd i foreningen:


Nedenstående er en artikel, der blev bragt i foreningens blad i 1984.

Træk af foreningens ældste historie

Af ARKIVAR, MAG. ART. SUSANNE KROGH BENDER

Lokalhistorisk arkiv

Indledning

I anledning af grundejerforeningens 75 års jubilæum i 1984 bringes hermed nogle træk af foreningens historie. Jeg har især koncentreret mig om foreningens stiftelse og virke de første år, hvor grundlaget for de efterfølgende mange års virke lægges. Det samfund, foreningen virker i, har ændret sig; men formålet — at arbejde for grundejernes interesser — er det samme som for 75 år siden.

Foreningens stiftelse

Den 19. juni 1909 blev der på Gentofte Hotel holdt konstituerende generalforsamling i Gentofte Sogns Grundejerforening - dvs. det var nu egentlig ikke denne forening, man stiftede da, men ”Grundejerforeningen for Søgaards- og Kildegaardskvarteret”. Foreningen skulle først hedde ”Grundejerforeningen for Søgaards-, Baunegaards- og Kildegaardskvarteret”, og det var det navn, den fik på generalforsamlingen den 19.6.; men tre dage senere holdt man et møde igen, da det var kommet frem, at Baunegaardskvarteret allerede havde sin egen grundejerforening ; ergo måtte man rette navnet. ¾ år efter ændres foreningens navn igen, nu til ”Gentofte Grundejerforening af 1909”, og samtidig ændres lovene, så at grundejere i hele Gentofte kommune kunne være medlemmer; oprindeligt kunne kun de i de pågældende kvarterer være det. I maj 1910 tog ”Grundejerforeningen for den vestlige Del af Gentofte Kommune” (stiftet i 1907) initiativ til forhandlinger om en sammenslutning, der blev en realitet ved en ekstraordinær generalforsamling i begge foreninger den 28.6. 1910 og en påfølgende konstituerende generalforsamling for den nye, sammensluttede forening: ”Gjentofte Sogns Grundejerforening”.

Gentofte kommune omkring århundredskiftet

Det samfund, foreningen opstod i, var et samfund i hastig udvikling. Befolkningstallet i Gentofte kommune var i 1890 7.450, 10 år efter det dobbelte. (Frem til 1950 steg folketallet til 87.803, og er pr. 1.1. 1983: 66.902). Udbygningen var i høj grad en følge af jernbanernes anlæggelse i 1863. I slutningen af forrige århundrede udstykkedes en række af gårdene, og villaer kom i stedet. Udviklingen på de arealer, grundejerforeningen først omfattede, var denne: På Søgårdens jorder blev der i de første år af dette århundrede bygget ca. 100 villaer — se illustrationen fra denne tid. Kildegården ophørte at være landbrug i 1909, hvorefter udstykningen straks gik i gang. Baunegårdens jorder blev udstykket nogenlunde samtidigt.

Samfundsændringen medførte i slutningen af det 19. årh. en del stridigheder om magten i sognerådet mellem den nye klasse af villabeboere og de ”gamle” magtbesiddere, jordbrugerne. Kort før århundredskiftet skete skredet i sognerådet, De ”nye” Gentofteborgere, ”villafolket”, virkede bl.a. gennem en række foreninger, som opstod i slutningen af århundredet: Hellerup Borgerlige Forening (1888), Kommunalforeningen for den østlige Del af Gentofte Kommune (1891) cg Gentofte Grundejer- og Borgerlige Forening (1896). I denne periode stiftedes også en række foreninger for erhvervsdrivende, handlende og håndværkere, og for lønmodtagere — fagforeninger. I det hele taget er årtierne omkring 1900 en blomstringstid for foreningsdannelser — man taler ligefrem om »»Forenings-Danmark”, og i Gentofte kommune stod man så sandelig ikke tilbage, som det også bemærkes i vejviseren for 1896: »Foreningslivet blomstrer også rask. Gentofte-Ordrup har saaledes mindst 20 Foreninger med alle mulige Formaal...' Vejviseren underdriver — der var mindst 50 foreninger i kommunen før år 1900. I årene efter århundredskiftet går dannelsen af nye foreninger også hurtigt, og grundejerforeningerne er et godt eksempel herpå. Den ældste af disse var Grundejerforeningen for Gentofte og Ordrup sogne (Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening), oprettet i 1895. I takt med udstykning af landbrugsjorden til villabebyggelse opstod en lang række større og mindre grundejerforeninger, heriblandt altså Gentofte Sogns Grundejerforening.

Foreningens struktur og medlemmer

Ved sammenslutningen med Grundejerforeningen for den vestlige del var de strukturelle ændringer — og tanker og ideer herom — ingenlunde afsluttet. Allerede på generalforsamlingen, hvor sammenslutningen besluttes, var der medlemmer, der talte for i stedet at sammenslutte sig med Gentofte Grundejerog Borgerforening (nu: Kommunal- og Borgerforeningen). I 1912 var dette spørgsmål igen aktuelt, tilsyneladende var det borgerforeningen, der var mest ivrig, og grundejerforeningen, der var mest betænkelig — man var bange for, at en sammenslutning med en forening, hvor der også var lejere, ville svække grundejernes sag. Forslaget faldt på grundejerforeningens generalforsamling 26.6.1912. Tanken om en sammenslutning med Kommunal- og Borgerforeningen kommer gang på gang frem igen, men som bekendt er der aldrig blevet noget ud af det. — Derimod skete der i 1912 andre strukturelle ændringer for Gentofte Sogns Grundejerforening: Man ophævede Gentofte-Ordrup Grundejerforening således, at de af medlemmerne, der hørte til i Gentofte, meldte sig ind her. Til gengæld dannede man af resten og af Ordrup Borgersamfund en ny forening: ”Ordrup Sogns Grundejerforening”. Denne forening kom Gentofte Sogns Grundejerforening til at samarbejde meget med i de kommende år. Og i 1924 dannede disse to grundejerforeninger sammen med de øvrige grundejerforeninger i kommunen Fællesrådet for de samarbejdende Grundejerforeninger i Gentofte Kommune. I 1919 var Baunegårdskvarterets Grundejerforening gået op i Gentofte Sogns Grundejerforening.

Grundejerforeningen var i starten overskuelig i størrelse: Medlemstallet var i juni 1909: 60, senere på året 84 og i 1912: 176 (Ved 25 års jubilæet var der 240 medlemmer, og ved 50 års jubilæet 1500 medlemmer). For øvrigt blev det også som et argument imod en sammenslutning med grundejer- og borgerforeninger fremført, at foreningen ville blive så stor, at man ville få svært ved at finde et mødelokale, der var stort nok!

Fra Søgårdens villakvarter. Violvej ca 1904. (klik på link for at se billede)

Møder og aktiviteter

Man holdt oftest møderne på Gentofte Hotel. Der var i foreningens barndom en vældig aktivitet, både m. h. t. bestyrelsesmøder og medlemsarrangementer. Det kan således nævnes, at der i løbet af året 1916/17 afholdtes 15 bestyrelsesmøder! (60 år senere holdt man ¼ heraf). Man får det helt klare indtryk af beretningerne fra foreningens første år, at det at komme sammen var en vigtig ting. I det hele taget skal det sociale og selskabelige islæt i foreningslivet som sådan næppe undervurderes. Man kan også hævde, at jo bedre medlemmerne kendte hinanden, desto mere havde de mulighed for at stå sammen om foreningens praktiske formål. Gentofte Sogns Grundejerforenings første og mangeårige formand, grosserer R. Mollerup, synes personligt at have lagt sig meget i selen for at styrke sammenholdet indadtil og for gennem arrangementer af forskellig art søge at gøre foreningen kendt. På et møde i efteråret 1911 stilles forskellige synspunkter vedr. dette spørgsmål skarpt over for hinanden. Mollerup holdt på at arrangere selskabelighed ”i agitationsøjemed” — d.v.s. for at øge medlemstallet, mens et andet bestyrelsesmedlem ”frygtede for, at for megen Selskabelighed vilde virke trættende paa Medlemmerne, og at Foreningens Fremgang skulde søges opnaaet ad anden Vej, nemlig ved Virken i Foreningens egentlige Formål”. Forholdet på den tid var rent faktisk det, at en lang række foreninger lå i skarp konkurrence med hverandre om at lave gode oplysende og selskabelige arrangementer for at hverve medlemmer. Mest konkurrerede grundejerforeningen med grundejer- og borgerforeningen, det siges explicit på det omtalte møde.

Nogle af grundejerforeningens arrangementer i de første år bør nævnes: Der var jævnligt sang- og musikunderholdning, ofte under medvirken af Gentofte Sangforening. Der blev holdt foredrag, ofte om lokale politiske, samfundsmæssige og praktiske spørgsmål — men også kulturelle, som f.eks. i 1914 om ”Gentofte i Fortid og Nutid”. I 1917 var der julelotteri; ca. 114 medlemmer mødte op, og overskuddet blev 180 kr. Naturligvis arrangerede man også udflugter, evt. sammen med andre grundejerforeninger. Af og til holdt man torskegilde (uden damer) eller alm. selskabelig sammenkomst (med damer), eventuelt med dans. Det var normalt, at generalforsamlingerne sluttede med spisning, taler og underholdning. I 1913 kunne restauratør Jensen på Gentofte Hotel levere 4 stk. smørrebrød, øl, snaps og kaffe for 1 kr. pr. næse. Og som eksempel på foreningens indre liv kan referatet fra denne generalforsamling citeres: ”Efter generalforsamlingen var der stærk tilslutning til smørrebrødsbordet, hvor d'hrr. violinist Nielsen, pianist Olsson og visesanger, repræsentant Jespersen glædede de tilstedeværende, og hvor hyggelig og fornøjelig stemning herskede.”

I nov. 1912 og igen i aug. 1913 evnede man virkelig store arrangementer: byggendstillingerne. Den i 1912 varede fra 23. til 26. november og samlede ca. 3000 besøgende. Den omfattede bl.a. bygningstegninger og haveplaner, foredrag om bygninger, haver, kloakforhold m.v. Året efter var udstillingsemnerne udvidet til også at omfatte bl.a. havemøbler og -redskaber; den var så stor, al man måtte leje et telt (til 130 kr.). Den varede denne gang 8 dage, og både formanden og hans kone havde lagt et enormt arbejde i foretagendet.

Det høje aktivitetsniveau på det arrange. mentsmæssige plan kunne ikke holdes i a evighed; f.eks. klages der i Gentofte Grundejer-Håndbog 1959 over, at det er svært a samle folk i Gentofte til sammenkomster (?!). Man havde dog i begyndelsen af 1930'erne ildfester ved søen, der blev store publikumssucceser (men ikke til succes for foreningens kasse).

Både i Gentofte sø var et ønske for foreningen lige fra starten, idet man allerede juli 1909 besluttede at forhandle med grundejer- og borgerforeningen herom. Efter år lange tovtrækkerier lykkedes det endelig for grundejerforeningen at komme igennem med denne sag, men først i 1929. Det er ikke så lidt surhed, der i de mellemliggende år giv udtryk for i mødereferaterne over, at det ikke kan lykkes.

I det hele taget var grundejerforening« første mange år ofte præget af konkurrence, strid og kævl med grundejer- og borgerfpreningen, bådsagen er kun et af emnerne. Uenighed om opstilling af kandidater til sognerådet et andet. I 1913 var der megen strid om opstillingen til sognerådet, for øvrigt også med Ordrup Sogns Grundejerforening og først i 1917 kommer der en repræsentant for grundejerne ind, nemlig Gutzon Münster fra Ordrup-foreningen. Og grundejerne haft en repræsentant i kommunalbestyre siden.

På billedet ses en række personer, der var fremtrædende i Gentofte Sogns Grundejerforening i dennes tidligste år (1912) (klik på link for at se billede)

Bestyrelsesmedlemmer er markeret med (*). – 1. række fra venstre: P. Juul-Stten (*), R.Mollerup (*), Volamr Jensen (*), P. Rasmussen, Chr. Jørgensen. –  2. række fra venstre: Chr. Grau, H. Ulriksen (*), Kaufmann, I.P. Petersen, Frederiksen (*), C. Jensen (*), H. Jensen (*).

 

Bestyrelsen for Gentofte Sogns Grundejerforening 30. juni 1959 (klik på link for at se billede)

Fra venstre mod højre: J. Møller, S. Christoffersen, O. Madsen, Georg Hansen, P. Berendsen, Sv. G. Høyrup, Carl Jensen, H. Dreyer (frav. E. Østerberg)

 

Praktisk virke for grundejerne

Nogle af de mange sager, foreningen har taget op over for offentlige myndigheder, skal omtales. Generelt kan der dog henvises til Gentofte Grundejer-Haandbog 1934 og 1959 (med gennemgang af foreningens virke i anledning af hhv. 25 års og 50 års jubilæet) og Gentofte Kommunes Grundejertidende (udsendt af Fællesrådet siden 1928, fra 1966: Grundejer-Tidende). Den allerførste sag, grundejerforeningen tager op over for sognerådet, er gennemførelsen af Kongelysvej. Da foreningen blev stiftet, var kun det midterste stykke af Kongelysvej (det nuværende stykke af Gentoftegade fra Torvet til Lyngbyvej) en egentlig vej. I 2 år forhandler foreningen med sognerådet om gennemførelsen og især om, hvordan den skal finansieres, I 1912 er spørgsmålet blevet løst — og grundejerforeningen holder en fest i samme anledning. Denne sag medførte også strid med grundejer- og borgerforeningen, idet grundejerforeningen ikke mente, den fik støtte nok herfra. Da sagen var løst, ville borgerforeningen, efter grundejerforeningens mening, tage æren for det, og en skarp avispolemik mellem de respektive formænd fulgte.

Vej- og trafikforhold samt renovationsforhold er gennemgående emner: Henvendelser til DSB om flere og senere tog, spørgsmålet om udvidelse af Lyngbyvejen, talrige henvendelser til sognerådet om bedre belysning på vejene, om bedre belægning på cykelstierne (1911), nedsættelse af bilernes fart gennem Gentofte (1912) og klager over at militære rider på gangstierne i Gentofte. Klager over stank fra Fæstningskanalen og fra andre åbne render hører til de gennemgående sager. Også postvæsenet henvender man sig til, f.eks. for at klage over for sen udbringning og over portoforhøjelser.

Også forbedring af servicen inden for kirke- og skoleområdet tog grundejerforeningen op. Og i 1914 opfordrer man sognerådet til at oprette et museum for Gentofte kommune, ”I lighed med, hvad der var indrettet andre steder i landet”.

Af andre praktiske ting, foreningen arbejdede med, kan nævnes:

Til gensidig hjælp mod tab foranlediget af lejere, der ikke betalte husleje, oprettede man i 1912 en fogedkasse, hvis bestyrelse skulle arbejde for at inddrive husleje, eller ved udsættelse at sørge for at få en del af restancerne ind.

Grundejerforeningen havde også sin egen syge- og begravelseskasse, der gik tilbage til foreningens første år.

Grundejerforeningens bestyrelse 1909:

 Grosserer R. Mollerup (fmd.), murermester H. Jensen (næstfmd.), kontorchef Clausen (kasserer), assistent J. Dollerup, V. Aagesen, forvalter A. Ahlberg, løjtnant P. Blichfeld.

Grundejerforeningens bestyrelse 1934:

Overretssagfører P. Berendsen (fmd.), ingeniør K. Baggesen, overretssagfører H. Bredmose (sekr.), arkitekt N. Ebbesen, bankfuldmægtig A. Ostermann (kasserer), lærer Gunnar Rasmussen, malermester H. Ulriksen.

Grundejerforeningens bestyrelse 1959:

Overretssagfører P. Berendsen (fmd.), direktør Carl Jensen (sekr.), direktør Georg Hansen (kasserer), snedkermester S. Christoffersen, ingeniør H. Dreyer, arkitekt Sv. G. Høyrup, tømrermester O. Madsen, maskinsnedker J. Møller, landsretssagfører E. Østerberg.

Gentofte Sogns Grundejerforenings formænd 1909—1984:

Grosserer R. Mollerup 1909—14, manufakturhandler P. Juul-Steen 1914—15, R. Mollerup 1915—17, grosserer Vilh, Jensen 1917—20, fabrikant Emil Langebæk okt. 1920—juni 1921, overretssagfører J. Trier sept.cokt. 1920 og juni-—sept. 1921, overretssagfører H. Gehrke 1921—23, R. Mollerup 1923—25, sagfører W. Hansen 1925—26, grosserer E. P. Nielsen 1926—33, overretssagfører P. Berendsen 1933—67, professor A. Vinding Kruse 1967—70, landsretssagfører E. Østerberg 1970—

Kilder:

Gentofte Sogns Grundejerforenings arkiv (i Lokalhistorisk arkiv).

Gjentofte Grundejer-Haandbog 1934. Gentofte Grundejer-Haandbog 1959.

Vejviser for Gjentofte-Ordrup og Lyngby Kommuner 1896.

L. Gotfredsen: Gentofte I—III. 1951—54.

Nyt fra Lokalhistorisk arkiv nr. 19.

1800-tallet 3, årg. nr. 4, dec. 1982. 11 & d dø